fra hjertet

Alt vægger minder; sange jeg har hørt mens jeg var sammen med ham, små citater han igennem tiden har skrevet, alt sidder limet fast til min hjerne. Tænk at jeg ikke længere har kontakt til manden jeg elsker. Ham jeg ville dø for. Ham der udfordrede mig. Ham der trøstede mig og bakkede mig op. Ham som jeg tænkte på alle døgnets sekunder. Ham jeg fortalte alt til, den første til at vide alt. Ham der holdte mit humør oppe. Ham der var så skør, omsorgsfuld og gavmild. Han gav mig alt sin kærlighed, hele sit hjerte. Her sidder jeg, i en kold seng, og har hjerte sorger. Kæmpe sort, gigantisk smerte. Det er hvad følelser der løber gennem kroppen på mig. Jeg fik aldrig en sidste nat med ham. En sidste nat med putte, nusse og en masse kys. Savner intensen mellem os. Savner ham. Savner hans varme store og bløde hænder. Hans duft. Hans kram, kys og hans måde at nusse mig på. Hans måde at kigge på mig, på. Hans åndedræt. Hans bevægelser. Hans flip. Hans romantiske side. Hans temprament. Hans utålmodighed, samt tålmodighed. Hans væremåde, hans sjæl, og ikke mindst hans varme. Jeg i hans dejlige trygge arme. Bryst mod bryst, bryst på hovedet, at ligge i ske, at mærke hinanden. Føle hinanden. Førhen var det ham, der tørrede mine tårer væk fra min kind. Nu er der ikke længere nogen til at gøre det, selv om jeg har mine piger. Jeg står på egne ben nu. Det er hårdt. Det æder mig langsomt op. Ren smerte. Brænder op af savn. Søger udveje hele tiden, tænker positivt, tager kontakt til andre, men ingen af dem er ham. Og det bliver de aldrig. Jeg har et hul i mit ellers varme hjerte. Ville ikke blive knust igen, så lukker det ikke op forløbigt. Jeg savner den mand, som ikke kun var en stor del af mit liv, men som rent faktisk var hele mit liv.

Har kun minder tilbage, og ikke engang dem, er der særlig mange tilbage af. Har slettet alt der har noget med ham og gøre. Jeg savner og elsker ham. Det blir min død det her. 

I just hope you miss me a little bit, when im gone.